Klubben
En løbeglad mand mente, at der måtte være tilstrækkelig mange løbeglade Birkerød-borgere til, at man kunne starte en klub.
Der var ikke langt fra tanke til handling - den 10. august 1996 havde klubben sin første træningssamling. 45 løbere mødte op, og i dag er vi ca. 300 medlemmer.
Vi løber sammen for at dele glæden ved at holde os i god form og for at opnå kondition til at deltage i motionsløb. Vi løber i Rude Skov, Eskemose Skov og på vejene i Birkerød og omegn.
Vi har et godt klubliv med mange arrangementer henover året, bl.a. testløb, klubfest, Hørmeløb, Skovsyreløbet (klubbens åbne motionsløb for børn og voksne) og meget andet. Mange aktive medlemmer bakker op om klubben - det er vores styrke!
|